Det med at se om folk lyver, er kun noget folk kan på film. Det troede jeg, indtil jeg begyndte at læse om det.
Nu, 8 år efter, er jeg blevet bedre til at fornemme når folk taler usandt (lyver) for mig. Vil du også kunne det? Her får du nogle gode tips til at se når folk ikke er helt ærlige.
Men det kommer med en pris!
Lige siden den gang, midt i 2009, hvor serien ‘Lie To Me‘ kom til Danmark, blev jeg fascineret af det at kunne læse kropssprog.
Ham Cal Lightman var noget helt specielt.
Det var først da jeg fandt ud af, at serien er skabt af Dr. Paul Ekman og tager udgangspunkt i hans opdagelser inden for mikroudtryk og ansigtets motorik, at jeg begyndte at studere kropssprog.
Jeg har studeret kropssprog lige siden og giver dig her et lille starter-kit til dig, så du bedre kan fornemme, når folk ikke er ærlige eller direkte lyver for dig.
Når du vil se om folk er uærlige, skal du vide:
- At et enkelt ‘forkert’ udtryk ikke beviser en løgn. Der skal en klynge (et cluster) af udtryk, for du kan være sikker.
- At det er bedst for dig at kende den anden persons basislinje. Altså den måde, de normalt opfører sig på.
- At du ikke kan se hvorfor andre mennesker lyver.
- At det som andre opfatter som sandt, ikke nødvendigvis er det.
Helt overordnet er der flere ‘kanaler’ der kan indikere en løgn. Der er det der bliver sagt og måden det siges på, og så er der kropssproget.
Løgnen i ord: Det der siges og den måde det siges på
Stemmen er en vigtig faktor, der hurtigt kan afsløre en løgn – eller ihvertfald en modificeret sandhed. Det kan bruges i en telefonsamtale, til at indikere om der er noget der ikke helt stemmer.
Når jeg taler med andre, der skal svare på et spørgsmål, lytter jeg efter tonelejet i det der siges. Svares der med et ‘pitch’, er der noget skævt. Et ‘pitch’ er når tonen går op i en meget lys stemme. Dette er den første tydelig indikator om at vedkommende ikke er helt ærlig overfor mig.
Du kender det, når dine børn svarer på spørgsmålet om de har lavet lektier. “Ja, ja!” bliver der sagt, med en tone der går op i en spids. Det betyder sædvanligvis “Nej, jeg har ikke”. Det er her jeg lige selv undersøger om de nu også har lavet dem – eller om de er klar over hvad de har for.
Det der siges kan også godt være en indikator for dig. Gentages det spørgsmål du lige har stillet, kan det være fordi vedkommende har brug for en tænkepause til at forme et svar: “Hvor var du i går?” – “Hvor jeg var i går? Jo altså…”. Det betyder ikke at der absolut er noget galt, men det fortæller dig at vedkommende har brug for at holde dig hen.
Den visuelle løgn: Når kroppen ikke er enig
I takt med at jeg har læst og studeret mere om kropssprog, har min hjerne udviklet nogle “røde flag”. I de gamle computer dage, kaldte vi det for interrupts. Det er der, hvor din hjerne skubber til dig med et “Hov! Hvad var det”.
Skuldertrækket
Et af mine mentale interrupts, er skuldertrækket. Det er en fantastisk tydelig indikator, der fortæller at kroppen ikke er enig i det der bliver sagt.
Jeg kan have en dyb samtale med en anden person. Så snart der kommer et skuldertræk, ser jeg det helt automatisk. Det fortæller mig, at vedkommende ikke selv er helt enig i det han siger.
En undtagelse er, når man siger “Det ved jeg ikke”. Her kommer oftest et skuldertræk, som er helt naturligt. For han/hun er jo ikke sikker.
Panderynkerne
Et andet og meget mere stilfærdigt træk, er når øjenbrynene hæves og panden rynkes. Alene siger det mig ikke det store, men i kombination med skuldertrækket og stemmeføringen, forstærker det min intuition. Her er jeg sikker på at der ikke tales helt sandt.
Munden der klemmes sammen
Når læberne klemmes sammen, er det et tegn på at der er nogle ord der ikke må slippe ud. Der er altså noget der ikke skal siges.
Jeg vil mene at det er forkert at sige, at her er tale om en løgn. Men det er en fin indikator for at du ikke får det hele at vide. Der er noget der ikke må siges.
Når du spotter løgnen
Når du ser eller får fornemmelsen af at en anden person taler usandt for dig, er mit bedste råd at holde det for dig selv. Ihvertfald til at starte med.
Det er din indikator for, at her er noget du skal have undersøgt nærmere.
Som oftest, er der en grund til at andre ikke siger sandheden. Måske vil de ikke såre dig, eller så vedkommer det måske ikke dig ved? Uanset årsag, er der truffet et bevist valg.
Prisen der skal betales
En af de oplevelser jeg selv har, fra tid til anden, er “Skal vi ikke finde en dag at ses over lidt god mad?”. Jeg nyder andre menneskers selskab, gerne over god mad og et glas vin.
Når jeg så, ved et tilfældigt møde, kommer med spørgsmålet om at ses over lidt god mad, kommer det en gang i mellem: “Jo, det ville da være super hyggeligt.” – med et skuldertræk, pitch i stemmen, hævet øjenbryn og rynket pande.
Her har jeg en kraftig fornemmelse for, at jeg ikke skal kører ind til slagter Avlund og købe bøfferne. Håbet om en hyggelig middag forberedt over vores indendørs grill, med god vin og spændende samtaler, blev ikke taget positivt imod. Man var høflig, men det havde ikke interesse.
Her får jeg serveret prisen ved at kunne spotte løgnen. Den pris der er, at kunne gå hjem med de der lidt blå tanker om hvad der mon var årsagen til at de takkede nej.
Når du lærer at fornemme at folk lyver eller taler usandt, ser du ind i mellem noget du ikke skulle se. Du er inde at rode i andre folks hjerner. Det kan gøre ondt – også på dig. Så vær varsom med hvornår du bruger det og til hvad.
