Det lyder meget tilforladeligt. De to sætninger: “Jamen, øhm, der er ikke andre ombord på den tur der.” … “nej, nej”.

Men lytter vi nærmere, er de første tre sekunder af TV2 Nyhedernes video om ubådssagen, er særdeles interessant – også selv om vi reelt kun kan høre ham.

For stemmen fortæller også en masse, når det handler om kropssprog.

Her gennemgår jeg lige hurtigt, hvad jeg hører.

BEMÆRK:

Artiklen er skrevet med det ene formål at vise, hvordan man læser signaler på det man hører. På intet tidspunkt tager jeg stilling til et eventuelt skyldsspørgsmål eller hændelsesforløb.
Formålet med artiklen er ene og alene at analysere de sagte ord, i forhold til kropssprog og kommunikationsignaler.

I hans sætning “Jamen, øhm, der er ikke andre ombord på den tur der.” … (journalist taler) … “nej, nej”. sker der nemlig tre interessante ting.

For det første er der den lidt interessante startpause. Han skal lige tænke lidt.

Derefter bruger han et afstandstagende sprog: “Den tur der”. Det er ikke “turen” – men “den tur der”. Det er tydeligvis en tur, han vil have på lang afstand af sig selv.
I hans sprogbrug lægger han tydeligvis afstand til turen. Det kan man måske også godt forstå. Hans ubåd er lige sunket. Men et afstandstagen i sproget kan også kendetegne at man tager afstand fra det man selv siger.

Læs også: Syv tips til et attraktivt kropssprog

Kunne du tænke dig at have mere succes når du er ude eller måske på arbejdet?

Forskning har vist at du kan ændre din tilgang til livet, hvis du ændrer dit kropssprog. Du kan ændre dit humør inden du skal i byen, få mere selvsikkerhed på arbejdet og blive mere overbevisende.

Her får du Syv tips til et attraktivt kropssprog.

Når jeg fortolker på det der bliver sagt

En lille detalje, der først gik op for mig efter lidt tid, er den tid som sætningen er sagt i – og nu fortolker jeg.

54 sekunder inde i videoklippet, gentager TV2 videklippet – denne gang tekstet. Her skriver man “der var ikke andre…” i underteksterne. Men det er faktisk ikke det han siger. Han siger “der er ikke andre”. Han taler altså i nutid.

Det vil sige at det der egentlig siges er: “der er ikke andre ombord på den tur der”. Men det er jo sket, så han burde sige “der var ikke andre ombord på den tur der”.

Det kan man så lægge i hvad man vil. Når jeg gør opmærksom på at jeg fortolker, er det fordi læsning af kropssprog handler om at se signalerne og ikke tolke/vurdere på dem.

Andre mediesager og kropssprog

Sprogbruget kan sammenlignes lidt med Bill Clintons tale, 17 sekunder inde i dette klip: “I did not have sexual relations with that woman … Miss Lewinsky”.

Her tager han også afstand til sagens kerne “that woman”. Det er det samme som kaptajnen fra ubåden gør her “den tur”.

Det næste ubådkaptajnen siger  “Nej, Nej”. Det første nej starter på et pitch (en lys tone), som godt kan være en indikator for at noget ikke er helt rigtigt.

Du kender det godt fra dine børn ik’?: “Har du lavet lektier?”. “Ja, Ja!” – sagt med et pitch. Så ved du godt at dit barn ikke har læst lektier.

Ærligt; Så er det et meget kort klip. Når vi læser kropssprog, skal der gerne være tre tegn der peger i samme retning.

Et “Nej, nej” i denne kontekst kan også sagtens være fordi han vil af med journalisterne, og ligesom spiser dem af med et “Nej, nej”. Når vi læser kropssprog, er det vigtigt at vi forholder os til den kontekst signalerne indgår i.

Læs også: Spot løgnen: Vil du også kunne fornemme, når folk lyver?

Det med at se om folk lyver er kun noget folk kan på film. Det troede jeg indtil jeg begyndte at læse om det.

Nu, 8 år efter, er jeg blevet bedre til at fornemme når folk taler usandt (lyver) for mig. Vil du også kunne det? Her får du nogle gode tips til at se når folk ikke er helt ærlige.

Men det kommer med en pris!

Vil du også kunne fornemme, når folk lyver?.

Ubådssagen set ud fra et ‘kropssprogligt’ synspunkt

Desværre er klippet meget kort. Jeg ville så gerne have set mere af og med han – uanset om det bare var lyd eller også billede af ham.

Jeg hører 3 forskellige ‘ubalancer’ i det han siger i klippet. De er direkte, konkrete og kan høres tydeligt. To af de tre ting er faktuelt præcist. Det er altså noget, som jeg har en saglig begrundelse for kan være forkert.

Men da materialet er ret sparsomt, kan jeg ikke drage en faglig konklusion om han mener den sætning han siger, ud fra de auditive signaler der kan høre – men vi er tæt på.

Kilder og referencer

  1. TV2 Nyhederne: 300 henvendelser om ubåd i sag om forsvundne Kim Wall
  2. Miller Center of the University of Virginia: Bill Clinton–“I did not have sexual relations with that woman”

Redigeringshistorik

  1. 15-08-2017: Første version af artiklen
  2. 15-08-2017: Tilføjelse af sektionen “Ubådssagen set ud fra et ‘krops-sprogligt’ synspunkt”
  3. 16-08-2017: Ændring af sammenligning fra Nixon til Bill Clinton, da det giver et bedre sammenligningsgrundlag.
  4. 16-08-2017: Tilføjelse af kilder og redigeringshistorik
  5. 16-08-2017: Korrigering af 2. sektion
Mediesager og Kropssprog: Ubådssagen – “Jamen, øhm, der er ikke andre ombord på den tur der”
4.5 (90%) 2 votes