Forskelle mellem mænd og kvinder er langt større end vi umiddelbart går og tror. Disse forskelle er som oftest årsagen til de irriterende situationer der opstår mellem mænd og kvinder.
Undervejs i min uddannelse som specialist i kropssprog, er jeg gentagne gange blevet overrasket over de store forskelle mellem vores køn, som jeg ikke har været klar over før.
Når jeg så har lært om en forskel i vores hjerner, var der en masse ting der faldt på plads om min interaktion med det andet køn.
Her får du et par forskelle på mænd og kvinder, som giver rigtig god mening når vi ved det.
Når mænd ikke taler om følelser
Et af de største a-ha oplevelser jeg har fået er, hvorfor mænd ikke taler om følelser og hvorfor kvinder snakker så meget.
Det handler om to centre i hjernen, der har de mundrette navne Wernicke and Broca. Det ene center tager sig af at producere lydene vi siger og det andet tager sig af at forstår dem.
Det forskerne har opdaget, er at disse centre hos kvinder er større end hos mænd. Hos mænd bruges disse hjernecentre primært i deres venstre hjernehalvdel, der primært håndterer de logiske ting.
Det betyder at kvinder har større talecentre, men også har dem i den side af hjernen der har med følelser at gøre – i modsætning til mænd. Vi mænd har ikke talecentre i vores højre hjernehalvdel. Det betyder at vi mænd er umanerlig ringe til at tale om følelser.
Men som alt andet kan det læres. Det er lidt ligesom at lære at køre på cykel.
Så når din mand har svært ved det der tale-om-følelser, handler det mest af alt om at du sætter os mænd i en position hvor du gerne vil have os til noget vi har meget svært ved – og som vi ikke kan forklare.
Det kræver nogle rolige øjeblikke, hvor i prøver at tale om følelser sammen – og hvor du lader din mand få tid at finde det frem i sin hjerne. Som sagt skal det over hjernebroen og helt over i den anden halvdel af hjernen. Som kvinde har du dine følelser lige ved siden af dit talecenter – der har han ikke.
Min oplevelse fra mit eget par-forhold, er at det er godt givet ud. At kunne tale om alt med sin partner, giver et godt forhold.
Når vi ikke kan se det der er lige foran os
Kender du det, at din hustru/kæreste beder dig om at tage noget i køleskabet. Når du så kommer derud kan du ikke finde det. Med et stort suk kommer hun ud og tager det ud, lige foran næsen på dig.
Årsagen skal vi finde i den forskel der er på manden og kvindens syn. Det hænger lidt sammen med hvorfor mænd laver elevatorblik og kvinder ikke gør (behøver).
Hvor manden har tunnelsyn, for at kunne se langt og for at kunne ramme sit bytte, kan kvinden se meget bredere. Det er derfor at hun kan overskue hele køleskabet, når hun åbner lågen. Det er jo utopi for os mænd.
Det samme gør sig gældende når vi taler om mænd og elevatorblik. Da manden ikke kan se hele kvinden på en gang, er han nødt til at lave et elevatorblik for at se alle detaljer af hende. Hun derimod kan overskue hele manden. Derfor behøver hun ikke at lave et elevatorblik, selv om hun også checker alle detaljerne ud på ham.
Når hun så aligevel laver et elevatorblik, er det mest af alt for at gøre opmærksom på sig selv.
Sådan tester du dig og din partner
Stil dig foran din partner med en armslængde imellem jer. Stræk armen ud og sæt en finger på din partners soloplexus, så du har den rette afstand.
Nu kikker i hver især på hinandens soloplexus og fortæller hvor langt op og ned i kan se.
En mand vil primært se brystkassen på kvinden – og ikke ret meget andet. En kvinde derimod vil kunne se håret op hovedet og fødderne samtidig.
Denne test giver jer begge en fin a-ah oplevelse og bedre forståelse for hinandens forskelligheder.
Mand: Sådan finder du det du leder efter
Når nu vi er klar over at det er sådan det forholder sig i forhold til vores syn, kan vi begynde at bruge det aktivt.
Når jeg er ude at handle og ikke kan finde det jeg leder efter, træder jeg 2 skridt tilbage. Jeg ved jo at mit syn er mere tunnel-syn fordi jeg er mand. Som mand kan du bruge det du nu ved til at tilpasse dig, når du ikke kan få øje på det du leder efter.
Når forskelle på mænd og kvinder giver forståelse
Mange af de ting der opstår i relationer mellem mænd og kvinder, skyldes vores fysiske og mentale forskelle.
Det er ikke bare fordi jeg er en nar, at jeg ikke finder det som min hustru sender mig ud efter. Eller at din kæreste/hustru måske er elendig til at finde vej. Det skyldes at din mande-hjerne har bedre rummelig fornemmelse end hende.
Jeg mener at det altid er vigtigt at vi prøver at forstå årsagen til de forskelligheder der er i vores parforhold og lærer at acceptere dem. Det giver større accept.
Nu hvor du har lært hvorfor mænd har svært ved det at tale om følelser og at kvinder ikke behøver at lave elevatorblikket, kan du jo tænke over hvordan du bruge det i dagligdagen.
Kilder og referencer
Forskellen på mænd og kvinders syn, beskrives bedst af Allan Pease, der er en af pionererne ift. research af kropssprog.
Den bedste forklaring er beskrevet i “The definitive book of Body Language” af Allan Pease, på side 182.
- Men and Women Really Do See the World Differently
- The Definitive book of Body Language af Allan Pease side 182 nederst
- Why Men Don’t Listen and Women Can’t Read Maps af Allan Pease
- 10 Big Differences Between Men’s and Women’s Brains af Amber Hensley
- Language-associated cortical regions are proportionally larger in the female brain af School of Communication Disorders, University of Sydney, Australia.