Skriv for at søge

Del


At få børnene til at komme ud af døren første gang jeg beder om det, er mindre sandsynligt end at finde en ærlig politiker. Det lærte jeg hurtigt da jeg blev far. 

Men jeg har aldrig forstået, hvorfor der ind i mellem er så langt ind til de små. Da jeg begyndte at lære at se hvad der egentligt sker, i stedet for at tolke, gik det op for mig hvordan jeg trænger ind til dem. 

Det gik op for mig at mine børns hjerner behandler input anderledes end mig – meget anderledes. Nøglen blev at justere min adfærd og tale, så vi kan forstå hinanden bedre. 

Inden jeg fortæller dig, hvordan du bedre kommer ind til dit barn, er vi nødt til at have lidt teori på plads.

Det hele handler om repræsentationsystemer

Hvordan kan du bedst lide at få vist noget?

  • Skal du se det, få fortalt om det eller har du brug for at få det i hænderne?
  • Bruger du ord som “Det må vi lige se på”, er der “en klokke der ringer”, eller “skal vi gennem-gå det”?

Er du uddannet inden for salg eller NLP, ved du at jeg snakker om Repræsentationssystemer.

Repræsentationssystemer er den måde, vores hjerne repræsenterer input og output på. Det vil altså sige, hvordan vi bedst modtager information og hvordan vi bedst lærer fra os.

Repræsentationssystemer svarer til en kommunikationskanal. Vi kan alle agere på alle kanaler, men vi foretrækker som regel en bestemt af dem. Vi har så at sige en favoritkanal.

Der er tre primære systemer (Nogle mener fire, men det fjerde er lidt for fluffy for mig):

  • Visuel (Synssansen)
  • Auditiv (Høresansen)
  • Kinæstetisk (Følesansen)

Som visuel modtager du bedst informationer i billeder.

  • Du kan bedst lide at få tingene vist og elsker når noget ser smukt ud. Smukke former og  stilfulde ting.
  • Som visuel snakker du også hurtigere. Som en maskinkanon, hvis vi nu skal være ærlige. Du bruger “se” ord når du snakker: “Lad os se på det”, “Det ser rigtigt ud”, “Der er lys for enden af tunellen”.
  • Du bliver sindsyg af at tale for meget med en kinæstetisk person, fordi det går alt for langsomt og får hurtigt tanken “Kom nu videre, få det nu sagt for pokker.”

Som auditiv modtager du bedst informationer i lyd.

  • Du vil gerne have tingene fortalt og elsker lydbøger, foredrag og fortællinger.
  • Du bruger “lyd” ord når du snakker: “Der er en klokke der ringer”, “Det lyder rigtigt”, “Jeg hører hvad du siger”.
  • Denne repræsentation er lidt mere sjælden end de to andre.

Som kinæstetisk modtager du bedst information ved at mærke dem igennem følelser og oplevelser.

  • Du skal have din mavefornemmelse med og derfor taler du også lidt langsommere, fordi det lige skal ned i fødderne at vende.
  • Du holder af noget “hyggeligt” og behageligt og bruger “føle/bevæge” ord som: “Lad os lige gennemgå det”, “Det føles rigtigt”, “Så faldt brikkerne på plads”.
  • Du står hurtigt af, når en visuel snakker fordi vedkommende snakker alt for stærkt og vil ende med en oplevelse af “Hvad var det han/hun sagde?”.

Hvad var der så med det barn?

Nu hvor jeg har kloget mig med at fortælle dig om repræsentationssystemer, tror jeg godt du er klar over at jeg så at min ene tvillinge-dreng havde et andet repræsentationssystem end mig selv.

Jeg er primært visuel. Jeg skal se ting og snakker som en maskinkanon. Der er ikke noget bedre end noget smukt at se på og en god power-point præsentation kan gøre mig glad.

Men ikke Victor på 7 år. Han er kinæstetisk anlagt – for fuld skrald. Han er 3 uger om at spise aftensmad og snakker meget på følelses-skalaen “det har været den bedste/værste dag nogenside” (Der er ikke noget der imellem).

Defor lagde jeg en ny taktik – min tale skal føles af ham, ikke ses.

  • Jeg leder ham ud at få sko på om morgenen: En hånd på skulderen og et “Kom, nu går vi ud og får sko på”.
  • Jeg lægger en hånd på brystet af ham, når jeg har en budskab til ham. Mine ord taler i følelser: “Vi hygger os bedre, når vi lige får gjort…”.
  • Jeg er opmærksom på at han kan “snakke” ved at mærke. Et kram og en snak om hvad han føler, når han bliver gal får ham hurtigere ned på jorden.
  • Jeg taler lidt langsommere til ham, ved at matche hans egen talerytme.

Jeg sørger altså for at han føler mig i handling og tale – og accepterer at tingene ikke går lige så hurtigt som ved hans tvillinge-bror, Max.

Max er tydeligt visuel og kan slå et middelstort egetræ ihjel blot ved sin tale. Han er i sko og jakke før jeg får sagt sætningen færdig.

Denne store forskel mellem mine to drenge, har gjort frustrationen større. Den ene er lyn-hurtig og den anden bevæger sig ikke ud af stedet.

Igennem repræsentationssystemerne, har jeg nu en forståelse for hvad der sker. Det er nemmere for mig at mindske forskellen og skabe noget handling i stedet for bare at blive frustreret på drengene.

Victor er velovervejet i det han gør og Max er hurtig om at få noget til at ske.

Jeg må sande at mine børn ikke er kloner af mig. De modtager på andre kanaler end mig.

Kilder og referencer

Repræsentationssystemer er et velkendt system inden for salg og NLP. Internettet flyder over med kloge mennesker der beskriver disse systemer.
Her er nogle af de sider der har inspireret mig – ud over de mennesker som jeg omgiver mig med.

Artikel review og feedback

For at sikre både korrekte og forståelige artikler, bliver mine artikler reviewet af personer der der har en faglig viden inden for det område artiklen beskæftiger sig med.

Denne artikel er reviewet af:

  1. Susanne Andresen – NLP Business Coach
  2. Pernille Slot – Ekspert i kropssprog
Om artiklen
Når dit barn ikke er en klon af dig selv
Artiklens navn
Når dit barn ikke er en klon af dig selv
Beskrivelse
At få børnene til at komme ud af døren første gang jeg beder om det, er mindre sandsynligt end at finde en ærlig politiker. Men jeg har aldrig forstået, hvorfor der ind i mellem er så langt ind til de små. Da jeg begyndte at lære at se hvad der egentligt sker, i stedet for at tolke, gik det op for mig hvordan jeg trænger ind til dem. 
Forfatter
Udgivet på
Christian-Gravgaard.com
Udgivers logo
Tags:
Christian Gravgaard

Jeg har studeret non-verbal kommunikation i over et årti, er uddannet specialist i kropssprog, selvstændig virksomhedsejer, indehaver af 2 Børsen Gazeller og professionel bestyrelsesmedlem. Som specialist i kropssprog rådgiver jeg virksomheder og privatpersoner i at få mere ud af deres sociale kompetencer. Det gør jeg både som rådgiver og bestyrelsesmedlem.

  • 1

Leave a Comment