Skriv for at søge

Kropssprog: Derfor får du ikke elevatorblikket af hende – og så måske alligevel

Del

På et eller andet tidspunkt, er alle mænd blevet fanget i at lave elevatorblikket på en smuk kvinde. Vildt pinligt – men hvorfor gør kvinderne ikke det samme?

Det skyldes de fysiske forskelle på mænd og kvinder – og det er totalt feje hold!

Mænd og kvinders syn er så forskelligt, at nogle af de typiske mand/kvinde situationer opstår fordi vi netop ser meget forskelligt.

Vi mænd kender det godt; hun beder os om at hente noget i køleskabet. Men se om vi kan finde det. “Hun må have husket forkert” tænker vi, mens hun demonstrativt kommer travende ud til køleskabet – og hiver det ud lige foran snuden på os.

Årsagen er den samme som elevatorblikket, nemlig kvinders meget store synsperspektiv.

Der er en del forskelle på mænd og kvinders syn:

  • Mænd ser farver en anelse varmere, end kvinder. Lysets bølgelængde opfattes som lidt længere af synsnerven hos mænd [1].
  • Kvinder har et meget bredere fokus og perspektiv end mænd[2].
  • Mænd er bedre til at se små detaljer på lang afstand
  • Kvinder er bedre til at se skygger

Det interessante her, er som tidligere nævnt, kvinders meget brede perspektiv. Kvinder har et så bredt synsperspektiv, at hun kan se en hel fuldvoksen person, en armslængde fra hende. Kikker hun det rigtige sted (cirka i solar plexus), kan hun se hele personen uden at bevæge øjnene.

Skal vi tage den igen: Hun kan se HELE personen uden at bevæge øjnene.

Afprøv det selv:

Er du mand, så prøv at gå hen til din partner.
Stå med en udstrakt arm og kik på hende lige over brystpartiet.

Her vil en kvinde kunne se både håret på hovedet OG fødderne – uden at bevæge øjnene.

For os mænd, er dette koncept helt ubegribeligt.

Vi mænd har et tunnelsyn der gør, at vi på samme afstand, kun se enten hendes ansigt eller hendes bryster. Ikke begge dele. Hvilket er derfor, nogle mænd så vælger at se på det, med den største underholdningsværdi.

Derfor laver hun, som udgangspunkt, ikke elevatorblikket – det behøver hun nemlig ikke. At hun så gør det alligevel, er der en helt anden årsag til. Den tager vi senere.

Derfor ser vi forskelligt

Årsagen til at vi er så forskellige, skal vi finde i urtiden – lige som så meget andet.

Tilbage i de gamle tider, handlede det ikke om kønsdiskrimination men om overlevelse. Kvinden, der som den eneste kunne føde børn, skabte basen og passede børnene. Manden, der var den fysisk stærkeste, måtte ud og nedkæmpe et bytte og skaffe noget mad.

For at kvinden kan holde styr på unger og base, har hun udviklet det brede syn – og i øvrigt evnen til at holde flere “bolde i luften” på en gang.

For at manden kan ramme sit bytte, har han udviklet evnen til at se langt og se små detaljer.

Naturen finder en vej.

Når nu hun så laver det der elevatorblik

Nu skal vi mænd spidse ører. Når en kvinde laver et synligt elevatorblik, er der sædvanligvis kun en årsag til det. Nemlig, at hun vil have, at vi bliver opmærksom på hende. Hun vil gerne have at vi faktisk ser, at hun har checket os ud.

Enten er formålet at vise os, at hun er interesseret. Eller også er det fordi hun synes vi er en nar, og lige vil fortælle det – tydeligt.

Som en fodnote kan jeg da lige nævne en enkelt ting. Når en kvinde når til det punkt, hvor vi mænd får et tydeligt elevatorblik, har vi misset mindst 5 “du-er-ret-spændende” signaler. Faktisk har hun “dasket” en del til os, på det tidspunkt.

Så: Nej, kære mand. Du så ikke forkert. Fang og hold hendes blik i mere end 2 sekunder, så er du godt i gang.

God jagt…

Kilder og referencer

Forskellen på mænd og kvinders syn, beskrives bedst af Allan Pease, der er en af pionererne ift. research af kropssprog.

Den bedste forklaring er beskrevet i “The definitive book of Body Language” af Allan Pease, på side 182.

  1. Men and Women Really Do See the World Differently
  2. The Definitive book of Body Language af Allan Pease side 182 nederst
  3. Why Men Don’t Listen and Women Can’t Read Maps af Allan Pease
  4. Pernille Slot – Ekspert i Ansigtsudtryk & Kropssprog
Tags:
Christian Gravgaard

Jeg har studeret non-verbal kommunikation i over et årti, er uddannet specialist i kropssprog, selvstændig virksomhedsejer, indehaver af 2 Børsen Gazeller og professionel bestyrelsesmedlem. Som specialist i kropssprog rådgiver jeg virksomheder og privatpersoner i at få mere ud af deres sociale kompetencer. Det gør jeg både som rådgiver og bestyrelsesmedlem.

  • 1

Leave a Comment