Kunne du tænke dig, at have mere succes når du er ude, eller måske på arbejdet?
Forskning har vist, at du kan ændre din tilgang til livet hvis du ændrer dit kropssprog. Du kan ændre dit humør inden du skal i byen, få mere selvsikkerhed på arbejdet og blive mere overbevisende.
Her får du 7 tips til hvordan du får et attraktivt kropssprog.
Ved at ændre dit kropssprog, kan du både ændre andre menneskers tilgang til dig men også din egne tankeprocesser. Noget som forskere nu har bevist.
Nøglen er, at hvis du ændrer dit kropssprog, vil du:
- blive opmærksom på dit eget kropssprog
- omgås andre mennesker anderledes
- få andre mennesker til at respondere anderledes på dig
Er du opmærksom på at skabe et attraktivt kropssprog, ser andre mennesker dig også helt anderledes – og gerne mere positivt.
Hvordan ændrer jeg mit kropssprog?
“Det her føles ukomfortabelt og meget konstrueret” tænker du nok.
Når du først starter med at øge din opmærksom på dit eget kropssprog, vil du blive overrasket hvor mange gestusser du laver og hvor tit du “dimser” med ting omkring dig. Alt som også andre ser.
De fleste mennesker er helt uopmærksom på deres eget kropssprog og hvad deres krop laver. De er langt mere fokuseret på at give dig et godt indtryk af dem at de faktisk ikke lægger mærke til dig.
Det er måske underligt for dig til at starte med, bevist at vise håndflader og holde øjenkontakt, når du har holdt dine hænder i lommerne hele livet – eller måske har du holdt dine hænder tæt til kroppen og kigget væk.
Med tilvænning kan du ændre de ting, der instinktivt får andre til at se dit som en trussel eller måske slet ikke ser dig.
Du tænker måske “Hvordan skal jeg kunne holde øje med andres kropssprog, samtidig med at jeg tænker på mit eget og koncentrerer mig om hvad vi snakker om?”.
Husk, at din egen hjerne allerede er programmeret til at kunne læse kropssprog. Så det du gør, er bare være bevist om hvad din hjerne læser af signaler.
Er det ikke manipulerende at jeg ændrer mit kropssprog?
Nogle mennesker jeg snakker med, synes at det er manipulerende eller uærligt at lære at bruge kropssprog og bruge det aktivt. Men det at lære at bruge et attraktivt kropssprog, er jo ikke anderledes end at gå i bestemt mærke tøj, bruge et bestemt sprog eller når du fortæller en historie der sætter dig i et godt lys.
Forskellen er her, at det ikke sker ubevist og at du vil gøre et bedre indtryk på andre.
Hvis du er mand, så husk at kvinder læser og afkoder dit kropssprog uanset om du er opmærksom på det eller ej. Så det at du lærer hvad du signalerer, giver dig bare en ligeværdighed.
Uden et attraktivt kropssprog er du lige som en spagetti western: Læberne passer ikke til de ord der siges og seeren er konstant forvirret eller vælger måske helt at skifte kanal.
De syv tips til et attraktivt kropssprog
Her får du syv tips til et attraktivt kropssprog, fordelt på de forskellige dele af din krop.
Dit ansigt:
- Dit ansigt skal være aktivt og “bevægende” (animeret).
- Gør smil til en fast del af den måde du er på.
- Husk at vise dine flotte tænder en gang i mellem.
Fagter:
- Vær udtryksfuld med din krop, men pas på med ikke at overdrive.
- Hold dine fingre lukkede når du signalerer med dine hænder.
- Lad for alt i verden være med at pege på andre.
- Dine hænder må ikke komme højere op end din hage.
- Undgå at krydse dine arme og ben (som kvinde i nederdel, må du se bort fra denne).
Hoved bevægelser:
- Brug tredobbelt nik når du snakker og anerkender at du hører andre.
- Brug hoved tilt når du lytter.
- Hold din hage oppe.
Øjenkontakt:
- Hold øjenkontakt med andre, når du snakker, så længe alle er komfortable med det.
- Folk der holder øjenkontakt bliver generelt mere anerkendt end folk der ikke gør.
Kropsholdning:
- Læn dig fremad når du lytter.
- Stå lige når du taler.
Territorium:
- Stå så tæt på andre som du føler dig komfortabelt med.
- Hvis andre folk træder et skridt tilbage, må du ikke følge efter.
Spejling:
- Spejl forsigtigt og “ubevidst” andre mennesker.
Skal jeg huske alt det?
Med disse syv tips du har fået, kan du tilpasse dit eget kropssprog, så du får mere succes og bliver mere “likable”.
Det var mange punkter, jeg ved det godt. De signaler jeg her har beskrevet er alle venne-signaler. Start med at øve dig i at holde øjenkontakt når du taler med andre, og byg så på efterhånden.
Ved at tage et tip ad gangen, kan du både huske det og du kan, også finde ud af hvad der virker for dig – og hvad du finder naturligt.
For du vil jo gerne være mere selvsikker og være mere “likable”.
“The Definitive Book of Body Language” af Allan & Barbara Pease
“The Like Switch” af Jack Schafer