Endnu et år er gået. Så er det tid til at vi sætter os for en masse nytårsforsæt. Der skal ske ændringer, skal der! Men pas nu på med for mange på en gang, for din rytter har ikke overskud til at styre din elefant for længe ad gangen. Derfor lykkes du ikke altid med at forandre dig selv.
En opdagelsesrejsende i fysikkens teorier, nemlig Albert Einstein, er citeret for at sige:
”Nothing happens, until something moves”
Du er nødt til at gøre noget, for at få noget eller nogen til at flytte sig.
Den opdagelsesrejse jeg inviterer dig med på i denne artikel, er hvorfor det ikke altid lykkes for dig at gøre det du gerne vil. Hvorfor du ikke altid lykkes med dit nytårsforsæt.
Når vi taler om forandring, har den almindelige overbevisning, inden for psykologiens verden været, at vi har to uafhængige systemer. Den følelsesmæssige side og den rationelle side.
Der hvor du virkelig føler for at spise en portion til af den gode mad, men dit rationale siger at du virkelig burde følge dit nytårsforsæt og lade være.
Elefanten, rytteren og vejen
Platon talte om, at vi havde en rationel vognkusk i hovedet, sammen med en uregerlig hest. Freud talte om det egoistiske id og det samvittighedsfulde superego. I nyere tid har adfærdsforskere kaldt de to systemer for Planlæggeren og Udføreren.
Jonathan Haidt, der er psykolog på University of Virginia, har opsat en spændende analogi om hvordan vi er indeni:
Den handler om en Elefant, en Rytter og Vejen. Det er ikke den slags elefant vi føler os, efter det store måltid ved juletid, når vi knap nok kan vakle ind i stuen, efter alt for meget mad.
Jonathan Haidt kalder vores følelsesmæssige side for en Elefant, der bliver holdt på plads af vores rationale, nemlig Rytteren.
Rytteren holder tøjlerne, mens han balancerer oven på Elefanten og giver udtryk for at være lederen. Men Rytterens kontrol er skrøbelig, fordi Rytteren er så lille i forhold til Elefanten.
Hver gang den 6 tons tunge Elefant og Rytteren er uenige om, hvilken retning de skal gå i, vil Rytteren tabe. Han er fuldstændig underlegen.
Både du og jeg er kun alt for bekendte med situationer, hvor vores Elefant overmander vores Rytter.
Når du har sovet for længe, spist for meget til middag, udsat ting i det uendelige, eller undladt at være god ved din næste, selv om dine værdier byder dig det.
Har du prøvet at ville tabe dig, men er blevet fristet. En der har spurgt om ikke du have en burger med? Kan du mærke Elefanten og Rytteren i dig?
Din Rytter siger til din Elefant, at det absolut ikke er en god idé og at Elefanten skal vende om. Alt imens den 6 tons tunge Elefant tænker ”Nu har jeg ædt ingenting i ugevis – lad os så få den bruger!” og trækker din Rytter ud i et ”Ja”.
Kun få af os har en Rytter der er stærk nok til at forlede Elefanten. Måske med Jordnødder i lommen – hvad ved jeg. Hvorfor kunne du ikke sige ”Nej”. Hvorfor var fristelsen for stor til at sige ”Nej!”?
Når Elefanten og Rytteren bliver uenige om hvilken retning du skal bevæge dig i, har du et problem. Rytteren kan hive så hårdt i tøjlerne, at Elefanten underkaster sig.
Hver gang du bruger viljekraft er det lige præcis det du gør. Men Rytteren kan ikke vinder hver en tovtrækning med et kæmpestort dyr – han bliver ganske enkelt udmattet.
Ren ondskab med chokolade-cookies
Tilbage i 1996, udførte Psykolog Roy Burmeister et eksperiment der var direkte ondskabsfuldt. Sammen med sine Case Western Reserve University kollegaer, udførte han et eksperiment med nybagte velduftende chokolade-cookies… og radiser.
67 studerende deltog i eksperimentet, der skulle påvise at viljestyrke er en ressource vi kan løbe tør for. Burmeister ville påvirke de studerendes viljestyrke så meget som muligt, for at se om de kunne løbe tør.
De 67 studerende blev ført ind i et rum, hvor der var et stort bord. Der stod både velduftende nybagte chokolade-cookies og radiser. Nogle studerende fik besked på spise cookies mens andre fik besked på kun at spise radiser og ikke måtte røre de nybagte cookies. Derefter fik de studerende udleveret en matematisk opgave og massere af papir, så de kunne prøve igen og igen.
Forskerne ville se, hvor længe de studerende kunne blive ved med at forsøge at løse en svær, frustrerende opgave, inden de til sidst gav op.
De ”ikke-fristed” studerende, dem der ikke havde været tvunget til at modstå at spise chokolade-cookies, brugte 19 minutter og udførte 34 forsøg på at løse opgaven.
De radise-spisende studerende gav op efter 8 minutter og de klarede kun 19 forsøg. Men hvorfor gav de op?
Svaret kan måske overraske dig. De løb tør for selvkontrol. I den her slags undersøgelser, har psykologer opdaget, at selvkontrol er en ressource, der godt kan blive brugt op.
Var det derfor du ikke kunne sige ”Nej”, den gang du blev fristet over evne?
Hvad skal din elefant lave i dag?
Når du og jeg søger at ændre vores dårlige vaner, men ikke altid lykkes. Der hvor du godt selv ved at du bør udøve mådehold med et eller andet, får du det ikke lige gjort.
Så er du løbet tør for selvkontrol.
Dit bæger med selvkontrol er løbet tør og trænger til at blive fyldt op igen. Din Elefant vælter ned af den vej, den har lyst til mens Rytteren er blevet træt.
Som når du, i januar, skal tabe dig, holde op med at ryge, komme ordentlig tid i seng og tidligt op. Alt sammen på en gang. Så bliver bægeret med selvkontrol hurtig tom.
Din opdagelsesrejse ud i forandring af dig selv starter med et nytårsfortsæt. Når du vågner under dynen i morgen, står op og smager den første kaffe. Så tænk over, hvordan du vil bruge din selvkontrol.
Mens du holder din kaffekop mellem dine hænder og mærker varmen mellem dine fingre, så tænk på hvilken opdagelsesrejse din Elefant skal på i dag og hvordan din Rytter skal bruge sin energi.
Godt nytår!
