Brugerprompt

En brugerprompt er det, en medarbejder eller kunde skriver til en sprogmodel i øjeblikket. Det er spørgsmålet, opgaven eller den tekst, der bliver sat ind. Brugerprompten lægger sig oven på virksomhedens faste systemprompt, og modellen læser begge dele sammen. Systemprompten er rammen. Brugerprompten er det, der sker inden for rammen, tusind gange om dagen.

Hvorfor den betyder mere, end man tror

De fleste dårlige oplevelser med AI i virksomheder skyldes ikke modellen og ikke systemprompten. De skyldes en brugerprompt på fem ord. Skriv et tilbud. Opsummer det her. Svar kunden. Modellen gør, som den bliver bedt om, og gætter resten: hvem kunden er, hvad tonen skal være, hvor lang teksten må være, hvad der er vigtigt. Så kommer et svar, der er pænt og forkert, og medarbejderen konkluderer, at AI ikke virker.

Den samme opgave med tre linjer mere giver et helt andet resultat. Hvem modtageren er. Hvad formålet med teksten er. Hvad der skal med, og hvad der ikke skal. Det er ikke prompt engineering på højt niveau. Det er at give en ordentlig besked, som man ville gøre til en kollega.

Det, medarbejderne skal lære

Fire vaner rækker langt. Giv kontekst: hvem, hvad, hvorfor. Sæt indholdet ind, i stedet for at henvise til noget, modellen ikke kan se. Bed om et bestemt format, så svaret kan bruges direkte. Og læs svaret kritisk, før det går videre. Modellen lyder lige så sikker, når den tager fejl, og det er brugerens ansvar at opdage det.

Den femte vane er den vigtigste i forhold til regler: tænk over, hvad du sætter ind. En brugerprompt med en kundes fulde sag, et cpr-nummer eller en fortrolig aftale er en behandling af personoplysninger. Den skal ske i et værktøj, virksomheden har godkendt, med en databehandleraftale bag. Se GDPR. Det gratis chatvindue i browseren er sjældent det værktøj.

Brugerprompten som sikkerhedsspørgsmål

I løsninger, hvor kunder selv skriver til jeres AI, er brugerprompten også en angrebsflade. En kunde kan forsøge at få botten til at love rabatter, afsløre interne regler eller opføre sig upassende. Det kaldes direkte prompt injection. En god systemprompt fanger det meste. Rammerne fanger resten: en kundebot, der ikke kan give rabatter, kan ikke narres til det, uanset hvad der bliver skrevet.

Fra private prompts til fælles viden

De bedste brugerprompts i en virksomhed sidder typisk hos to eller tre medarbejdere, der har fundet ud af, hvordan man beder om det rigtige. Den viden forsvinder, når de skifter job. Saml de prompts, der virker, ét sted, sorteret efter opgave. Giv dem en ejer. Og gør dem til en del af oplæringen. Det koster en eftermiddag og løfter hele afdelingen.

Det skal ledelsen gøre

Beslut, hvilke AI-værktøjer medarbejderne må skrive i, og hvad de må sætte ind. Sørg for en kort træning i at skrive gode brugerprompts. Og mål effekten: hvor meget tid sparer en afdeling, når prompterne bliver bedre. Det er den del af AI, hvor ledelsen kan flytte mest for færrest penge, fordi det ikke kræver ny teknik. Det kræver, at nogen siger, hvordan man gør.