Store beslutninger er altid svære. De beslutninger, hvor man lader andre komme ind og sige sin mening.

Jeg kan ikke lade være med at se tilbage på min store usikkerhed, om at få et Advisory Board til min virksomhed.

Usikkerhed, fordi det virkelig var svært. For hvornår skal det være? Hvem skal det være? Skal det være nu? Hvad mon de siger?

På den anden side af beslutningen om at få flere riddere om det runde bord, end bare mig selv, svarer de fleste spørgsmål sig selv.

Svaret på hvonår du, som selvstændig, skal have et team af rådgivere ind er: NU! Så tidligt som muligt. Det gælder også dig Dennis og dig Mie.

Min store fejl var, at jeg ikke gjorde det noget før. Det havde sparet mig for mange bekymringer. Givet mig et større netværk. Men det havde nok også givet mig flere tæv i bestyrelseslokalet – og så færre økonomiske tæv ude i en stærkere forretning.

Jeg var skrækslagen for hvad de mon sagde om min forretning. Var den god nok? Hvad med alle de fejl jeg havde lavet i tidernes løb?

Heldigvis var Tomas, en af de fire nye riddere, hurtig til at fortælle mig at man naturligvis havde respekt for mig og det jeg har lavet. Det handler om at gøre forretningen bedre og ikke at jorde mig. Det gjorde det så meget nemmere.

Selvfølgelig kunne sådan en dygtig herre som Lars, efter at have siddet en time og tiet stille, sætte et par hårde fingre lige dér hvor det gjorde ondt.

Du skal have villighed til selvindsigt. Indsigt til at være klar over at du ikke ved alt og har ikke har gjort alt rigtigt. Jeg svarede: “Det ved jeg ikke. Det er derfor I er her”.

Nu har jeg fire dygtige nye venner, jeg kan spørge til råds om alt i forretningen. Det er uvurderligt.

Er du selvstændig, skal du have et advisory board eller en bestyrelse. Det gør din forretning bedre og dig mere tryg. Se at komme i gang.

Hvornår skal du have hjælp i form af et Advisory Board eller en bestyrelse?
Bedøm denne artikel