Skriv for at søge

Kend dine politikere på det de har gjort – sådan snød Venstre i Halsnæs sine vælgere

Del

I disse valgtider, er det de helt store armbevægelser der er ude. Næsten alt kan lade sig gøre for din stemme. Men hvordan ved du, hvordan din stemme bliver brugt, når det bliver dagligdag igen? 

I dag er kommunevalget, for mig, symbolet på vælgerbedrag og uærlige mennesker. Men det har ikke altid været sådan. Det her er historien på hvordan vi i Halsnæs blev snydt af Venstre.

Historien starter i 2003, hvor min hustru, AnnKathrine, og jeg købte en byggegrund i Vinderød ved Frederiksværk. På det tidspunkt havde vi ikke fået børn endnu, mest af alt, fordi vi tror på at man skal have en fast base før man får børn.

Vi havde, ved tilfældigheder, fundet en god byggegrund 4-500 meter fra Vinderød Skole (som kommunens slagsmateriale sagde). Basen for vores lille familie stod klar i december 2005, hvor vi kunne holde den første jul. Haven lignede en pløjemark og man slæbte sand ind i et væk, på grund af al det stabilgrus der var udenfor. Men det var vores dejlige hus.

I 2008 kom vores første børn så. To dejlige tvillingedrenge, der naturligvis blev indskrevet på Vinderød Skole.

…det er vores ord og handlinger der tilsammen giver os ære…

Hvem vil passe på vores skole?

Da det så blev kommunevalg i 2013, gik det op for os at vi var nødt til at være opmærksom på hvem der ville passe på vores lille skole, Vinderød Skole. Da vi lige havde fået lille smukke Clara samme år, blev vores fokus på skolen stadig større.

Men hvem ville passe på Vinderød Skole? Det ville Venstre i Halsnæs selvfølgelig. Det sagde de i hvert fald. De små skoler var vigtige for vores samfund – sagde de.

Mig, der aldrig havde stemt på venstre før, flyttede mit kryds til Venstre. Af en grund alene – de ville passe på min skole. De ville hjælpe vores lille familie med at beholde den skole, der lå lige ved siden af vores hjem. Den skole der igennem en menneskealder var kendt som den bedste skole i Frederiksværk.

Vinderød Skole blev til børn i barakker

Ved kommunevalget i 2013 fik vi så ny borgmester. Venstre i Halsnæs vandt valget og vores skole var sikret – troede vi.

Den tro holdt 3 måneder:

  • Den 3. marts 2014 startede vores tvillinger på Vinderød Skole
  • Den 5. marts 2014 blev det offentliggjort at Venstre ville lukke Vinderød Skole
  • Den 10. marts 2014 blev det godkendt i Økonomi-udvalget
  • Den 25. marts 2014 blev det vedtaget af Venstre og DF – med én stemme

De mennesker der ved kommunevalget i 2013 havde set os i øjnene og fortalt at de ville passe på Vinderød Skole, havde nu besluttet at lukke den.

Ikke nok med at man ville lukke den, men den skulle lukkes på kun 4 måneder. Dermed sikrede man også, at det ikke kunne blive en privatskole, da det tager et år hos Undervisningsministeriet at blive godkendt til at drive privatskole.

Sådan gik det ikke. En snarrådig lokal advokat og en stærk forældergruppe i Vinderød, fik byrådet til at ryste så meget i bukserne, at man ændre lukning af skolen til året efter. Dermed blev der pustet liv i Vinderød Privatskole.

Kend din politiker – uanset partifarve

Ved sidste valg lærte jeg en vigtig lektie: Sandheden fra en politiker kommer ikke fra hvad de siger, men hvad de har gjort. Med tryk på HAR.

Så når du går i stemmeboksen på tirsdag og sætter dit kryds. Så prøv at bruge lidt tid inden på, at undersøge hvad din favorit politiker har bedrevet. Både af godt og ondt.

Det handler ikke kun om hvad han/hun vil gøre. Det handler i særdeleshed om vedkommende holder ord.

For det er vores ord og handlinger der tilsammen giver os ære. Ære i det menneske vi er og bliver.

 

 

Om artiklen
Kend dine politikere på det de har gjort - sådan snød Venstre i Halsnæs sine vælgere
Artiklens navn
Kend dine politikere på det de har gjort - sådan snød Venstre i Halsnæs sine vælgere
Beskrivelse
I dag er kommunevalget for mig, symbolet på vælgerbedrag og uærlige mennesker. Men det har ikke altid været sådan. Det her er historien på hvordan vi i Halsnæs blev snydt af Venstre i Halsnæs.
Forfatter
Udgivet på
Christian-Gravgaard.com
Udgivers logo
Tags:
Christian Gravgaard

Jeg har studeret non-verbal kommunikation i over et årti, er uddannet specialist i kropssprog, selvstændig virksomhedsejer, indehaver af 2 Børsen Gazeller og professionel bestyrelsesmedlem. Som specialist i kropssprog rådgiver jeg virksomheder og privatpersoner i at få mere ud af deres sociale kompetencer. Det går jeg både som rådgiver og bestyrelsesmedlem.

  • 1

Leave a Comment